Svært at være weekendfar.

Kom med dine egne erfaringer, har du spørgsmål eller kommentarer til det at etablere en sammenbragt familie, kan du gøre det her. Du kan registere dig som bruger, eller gøre det anonymt.

Redaktør: Sia Holm

Søren
Indlæg: 19
Tilmeldt: søn 15. feb, 2009, 20:48

Svært at være weekendfar.

Indlægaf Søren » man 16. feb, 2009, 18:43

Nu har jeg siddet og læst næsten alle de indlæg her på siden for at finde svar på mine spørgsmål, så jeg håber der er nogen der har lidt mere earfaring end mig selv.

Min situation er den at jeg er 30, min nye ( 2 år nu ) kæreste 28, og min søn på 6 lever det liv som mange af jer herinde også gør. Min søn bor ved sin mor i den anden ende af landet. ( Længe leve børnetoget ) Jeg ser ham som det nu passer ind med arbejde og det hele. hver 3 weekend + ferier og hvad det så bliver til. ( Jeg arbejder hovedsagligt weekender ) Ang alt det, er det smertefrit. Han har det rigtig godt og trives helt vildt godt, det er dejligt, men det er mig der har problemet, og ville høre hvordan i andre takler disse ting.

Jeg har det med at "glemme" min kæreste når jeg har min søn. Jeg savner ham ud over alle grænser, og bruger derfor alt min tid med ham når han er hos mig. Han stopper mit blødende hjerte når han er der ! Jeg har derfor også svært ved at være hård over for ham da jeg er tynget af enormt dårlig samvittighed.

Min kæreste syntes det er hårdt når han er der. ( Hun har ikke børn fra tidligere ) Og har derfor svært ved lige at hoppe ind i rollen med op om natten og alt det der. Det kan jeg godt forstå, men hun bliver presset på søvn, tålmodighed osv imens jeg så ikke er den bedste til at støtte op om hende da jeg har travlt med at lukke hullet i hjertet med min søn.
( Det skal siges hun er flyttet fra udlandet op til mig og også savner sin familie ) Hun har forståelse for min opførsel men syntes det er for meget.

Jeg ved godt det også skader min søn i længden, hvis jeg ikke får taget mig lidt sammen og står fast som den normalt stærke far jeg er/var, for jeg kender godt forskellen på rigtig og forkert.

Mit spørgsmål til alle jer er: Hvordan finder man ballancen ???

Mvh
Søren

themummy
Indlæg: 34
Tilmeldt: man 19. jan, 2009, 14:33

Re: Svært at være weekendfar.

Indlægaf themummy » man 16. feb, 2009, 19:58

Ja hvordan.
Måske du skulle holde op med det der "blødende hjerte" - ikke at forstå sådan at du er forkert - men, drengen trives jo.Det er jo dit eget behov for drengen du sætter først - og jeg tror du gør ham en bjørnetjeneste ved at være "den blødende far" - desuden skubber du din kæreste fra dig på den måde. Det er - som jeg læser det - dine egne behov og følelser du sætter først... før både dreng og kæreste.
Du må nok indse at du skal se at komme "videre" - altså sådan at forstå at du ikke behøver vise dit blødende hjerte ( og tro mig, jeg forstår hvad du skriver!) - men tænk på drengen, OG din nuværende - fremfor dig selv. Hvorfor står I egentlig op midt om natten? Er det fordi drengen ikke sover? Et barn på seks år burde da sove igennem?? Hvad mener du med at du ikke kan være hård overfor ham? Er det fordi du ikke magter at sætte kærlige grænser? DET er synd - for det giver usikre børn.

Alt i alt vil jeg nok råde dig til at blive den voksne - på alle måder - selvom det nok bliver svært - men lidt efter lidt bør du kunne.

God vind:)

Stedfar Joe
Indlæg: 201
Tilmeldt: lør 26. jan, 2008, 12:35

Re: Svært at være weekendfar.

Indlægaf Stedfar Joe » man 16. feb, 2009, 20:57

Hej Søren.

Så vidt jeg kan se har du et godt udgangspunkt.

Du har en kæreste, der er flyttet fra udlandet til Danmark for at være sammen med dig. Det er immervæk noget af en kærlighedserklæring. Du har en søn, der trives, men som du ikke ser alt for meget. Dog lyder det til knægten har det godt, hvilket er super.

Umiddelbart lyder det dels som om din kæreste føler sig uden for og overset, fordi du ignorerer hende når din søn er der. Og dels som om din søn måske ikke får sat så mange grænser når han er hos dig. Jeg tror det er vigtigt at du er klar over, at din søn elsker dig!

Det er useriøst ikke at tage din kæreste alvorligt. Din søn elsker dig ligeså meget – og muligvis endnu mere, hvis du opdrager ham og ikke lader ham diktere hvad der skal ske når han er hos dig. Det dur ikke at det er ham, der styrer festen og ikke dig.

Jeg kan ikke helt gennemskue det du skriver, men jeg kan ikke helt forstå problemet med ”natten”. Sønnike er 6 år og sover vel for det meste – i sin egen seng?

Har du talt med din kæreste om situationen?

Prøv at spørge om hun har nogle gode ideer til hvordan I kan få det godt sammen OGSÅ når din søn er der. Situationen går hende tydeligvis på. Prøv at bede hende om at forklare dig hvad hun mener, er udfordringen. Lyt til hende - og lad hende tale helt ud!

Måske kan I lave én ting sammen pr. gang – gå i zoo, i svømmehallen, eller noget andet, hvor det er helt klart at din kæreste er med og I alle tre er sammen. Det er vigtigt at du gør det klart over for din søn, at din kæreste er vigtig for dig og at han naturligvis skal opføre sig ordentligt også over for hende. Så kan hun måske lave noget selv, hvor du og sønnen laver noget. Pointen er bl.a., at så er hun ikke overset.

Jeg kan ikke gennemskue om der er en plan for hvor meget du ser din søn. Ved han præcist hvornår han skal se dig igen?

Det er blot nogle ideer. Håber det kan være til inspiration.

Hilsener,
Stedfar Joe

Søren
Indlæg: 19
Tilmeldt: søn 15. feb, 2009, 20:48

Re: Svært at være weekendfar.

Indlægaf Søren » man 02. mar, 2009, 23:51

Hej igen, og tak for de pæne og realistiske svar.
Jeg er nok klar over at det er mig der skal blive voksen, og det må jeg sgu bare arbejde med.

Ang søvnen, så ja han er 6 år men vågner et par gange og kommer ind og spørger om han må ligge ved mig.
Det er jeg ret konsekvent med at han skal sove i sin egen seng. Men han vågner dog alligevel et par gange.
( Gode råd velkommen ) ?

Ang besøgende, så er de ikke 100% fastlagte, men lægges et par måneder frem af gangen. Har i andre gode earfaringer med det ?

Ellers tak for de gode svar, og rart at få dem fra jer der forstår det.

Søren

shane
Indlæg: 9
Tilmeldt: tirs 03. mar, 2009, 2:47

Re: Svært at være weekendfar.

Indlægaf shane » tors 05. mar, 2009, 16:12

Nu taler jeg en lille smule af erfaring bare fra den anden vinkel.. er nemlig gift med en mand som i 13 år har haft dårlig samvittighed og savn og stadig har det... de er altså ikke nemme at leve med og hvis jeg vidste dengang hvad jeg ved i dag, havde jeg bedt ham om at tage til psykolog jo før jo bedre-- bare for at få rundet den der samvittighed af inde i dit eget hoved også.. samtidig er det måske en go ide at holde hele weekender alene sammen med drengen så du får hele området af dejlig,sur,glad,træt,sulten barnet uden hjælp og han får sin far for sig selv lidt.
Måske din kæreste kunne besøge sin familie de weekender... bare et forslag :?: :!:

Søren
Indlæg: 19
Tilmeldt: søn 15. feb, 2009, 20:48

Re: Svært at være weekendfar.

Indlægaf Søren » tors 05. mar, 2009, 17:48

Til Shane,
Tak for svaret - har faktisk allerede taget de tiltag du snakker om.
De hjælper da, så tak for svarret.

Søren


Tilbage til "Den sammenbragte familie"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 6 gæster